BYGHERRE: RIAS A/S
ENTREPRISEFORM: Fagentreprise
UDFØRT: Oktober 2020 – Januar 2021
MILJØ: Asbest, tungmetaller; zink, bly, PCB samt olie
BESKRIVELSE:
LH Hockerup udførte i perioden totalnedrivning af RIAS industrihal på 1.325 m2 samt etablering af opslags- og P-pladser på Industrivej 11 i Roskilde. Som led i nedrivningsarbejdet udførte LH Hockerup A/S et omfattende jordarbejde, herunder oprensning og bortkørsel samt efterfølgende til kørsel af grus og sand til brug for etablering af et større parkeringsareal. Under selve nedrivningen af industrihallen blev der foretaget sanering efter gældende lovgivning herom. Alle de forurenede dele blev håndteret iført beskyttelse, i form af dragt, åndedrætsværn, seler mv. Der blev etableret sluse og benyttet miljøvogn i forbindelse med arbejdet. Betongulvet blev renset med en slyngrenser og væggene blev sandblæst og slebet med henblik på at fjerne den forurenede overflade maling. Der blev konstateret følgende miljøskadelige stoffer indeholdt i bygningen: asbest, zink, bly og PCB. Asbest, PCB og den forurenede isolering blev udskilt og efterfølgende kørt til deponi ved Audebo. Som altid i vores nedrivningssager bestræber vi os på at genanvende mest muligt materiale – i denne sag lykkedes det at genanvende 87 % af det nedbrudte materiale herunder jern, asfalt, have-park affald, beton, teglmurstensbrokker, træ, zink kabler, isolering, vinduesrammer og muld. Som en del af genanvendelsesprocessen valgte vi at knuse 1350 ton beton, som efterfølgende blev genanvendt som bunddække på arealet. I forbindelse med nedrivningen blev det konstateret, at arealet under industribygningen var forurenet, idet der tidligere havde ligget en stor maskinhal, hvorfra der var lækket olie, hvorfor 400 ton forurenet jord blev oprenset og efterfølgende kørt til Nordhavn for efterfølgende specialbehandling. Foruden den forurenede jord blev yderligere 1560 ton råjord oprenset og kørt til HCS tip i Sorø samt HCS jordtip i Ølstykke med henblik på genanvendelse. Slutteligt blev 1311 ton stabilgrus samt 1432 ton sandfyld fragtet til industrivej 11, som et led i den efterfølgende etablering af 2650 m2 parkeringsareal.
|