Vi er begejstrede for at kunne annoncere et nyt og vigtigt samarbejde! LH Hockerup A/S har nemlig indgået en aftale med Bygma Gruppen A/S og Mascot International A/S om arbejdstøj. Dette samarbejde er et stort skridt i vores bestræbelser på at træffe de mest bæredygtige og cirkulære valg, hvilket sikrer optimal udnyttelse af de ressourcer, vi allerede har til rådighed.

Som en del af vores ESG-indsats har vi nøje gennemgået vores leverandørkæde for at finde områder, hvor vi kan optimere og forbedre. I denne proces har vi identificeret Bygma Gruppen A/S og Mascot International A/S som de ideelle partnere.

Mascot International A/S har en stærk social og miljømæssig profil. De producerer arbejdstøj af høj kvalitet og tilbyder en “take back” ordning, der sikrer, at udtjent arbejdstøj bliver sorteret og genanvendt. Tøjet bliver herefter omdannet til nye tekstiler eller anvendt som råmateriale i nye produkter hos deres samarbejdspartner NewRetex A/S.

Vi ser frem til et frugtbart samarbejde.