Skøn inspiration og videndeling til Håndværkermøde på Rådhuset
Dejligt, når man går hjem med en masse nyt fra møder! Sådan var det i går, hvor vi var til Håndværkermøde 2022 i Roskilde Erhvervsforum. Vi fik rigtig meget inspiration og indsigt i hvad der sker i kommunen med hjem.
Det var aktørerne DI Dansk Byggeri, Erhvervsforum Roskilde, CoRoLab og Roskilde Kommune, der var gået sammen og havde udarbejdet et spændende program modereret af Lars Lindskov til inspiration for virksomheder.
Vi fik masser af nyt om udvikling i Roskilde Kommune, #erhvervsfaglighed i folkeskolen, flere lærlinge til #håndværksfagene og om tiltag til at måle og reducere CO2 i byggeriet.
Det blev bl.a. understreget, at måling og beregning af miljøbelastningen ved et byggeprojekt altid skal tænke #nedrivning og #genbrug med i processen. Så udover man skal kende belastningen ved produktion og transport af alle råmaterialer – samt belastningen ved selve byggeprocessen – så skal mulighederne for at genanvende bygningsdele og materialer ved nedrivning også tælles med. Regnestykket bliver på den måde en del større, men det er det, der er fremtiden for os.
Tilsvarende skal byggeriets aktører være bedre til at oplyse om #CO2reduktion og gøre det gennemsigtigt, hvor de grønne initiativer og løsninger findes. Hvis ikke det er tydeligt, hvor i byggeriet de #grønneinvesteringer findes, kan vi risikere, pengene ikke bruges rigtigt.
Tak for et godt arrangement – vi glæder os til mere