Vi har netop fået et helt nyt mødelokale, der lever op til vores forventninger om at skabe de ideelle rammer for kreative ideer og grønne initiativer. Lokalet blev testet under en lille generalprøve, og vi er begejstrede for resultatet.
Mødelokalet er bygget af genbrugte byggematerialer fra vores egne nedrivningsprojekter, og vi håber, det kan inspirere andre til at se mulighederne i cirkulære byggematerialer. Det vigtigste er at udnytte de ressourcer, vi allerede har til rådighed.
Mødelokalet er bygget af:
- Fladtrykte zinktagrender og patinerede gulvbrædder som vægudsmykning
- Gulvbelægning af patinerede gulvbrædder lagt i et smukt mønster
- Mødebord lavet af genbrugsgulv med bordben af trælister
- Vinduesparti med patineret glas og trærammer, og skydedørens håndtag fisket op fra vores jerncontainer
- Genbrugte cafeteria-stole fra en sportshal
- Flytbare inspirationsboards, der kan tages med på tur
En stor tak skal lyde til Lorentzen Entreprise ApS, der har gjort vores idéer til virkelighed og skabt dette inspirerende rum.