Åhaven – eksemplarisk cirkulært byggeri 💚
I 2022 begyndte vi nedrivning af 213 familieboliger i det skønne område, Åhaven, der skråner ned til Odense Å. Det er et smukt naturområde med stier og grønne lunde, hvor et større antal familieboliger skal nedrives og bygges op igen. Hovedentreprenør er Enemærke & Petersen. 🚜🏗😃
Projektet er unikt på flere måder. Dels fordi vi i nedrivningsopgaven skal miljøsikre og asbestsanere, og dels fordi en stor del af træet skal genbruges, og vi skal tilpasse nedrivning efter det. Udhængsbrædder og limtræsspær skal genbruges til gangbroer eller anvendes som terrassestolper i de nye huse. Derudover genbruges 15.000 af teglene fra taget, som knuses og anvendes til stabilisering af parkeringspladsens belægning. 👍💚
Vi er utroligt glade for det grønne og bæredygtige projekt i Åhaven. Det viser nemlig, at genbruget af materialer er nået langt. I projektets anlægsdel er der tænkt kreativt på, hvordan råstoffer som træ og tegl kan genanvendes i det nye byggeri. 💚
Projektet i Åhaven er et stort skridt i den grønne cirkulære retning!
Tak fordi vi må være med, og tak for de gode bæredygtige løsninger, der er skabt! 😊

😊