Der er i de seneste år kommet meget mere fokus på cirkulær økonomi, genanvendelse og genbrug, heldigvis ♻️
LH Hockerup A/S var allerede tilbage i år 2011 forud for de gode tendenser, da vi stod for entreprisen med nedrivning af en nedlagt Audi bilforhandler i Gladsaxe. Grundet bygningens gode beskaffenhed, så LH Hockerup A/S en mulighed for at benytte hallens bygningsdele og elementer som direkte genbrug i opførelsen af en ny bygning. Derfor blev hallen skilt ad i dele for hhv. stålspær, søjler, glaspartier m.m. Alle bygningsdele og elementer blev fragtet til Roskilde, hvor den blev genopbygget på et nyt støbt fundament og terrændæk. 🙌
I tilknytning til bilhallen, er der blevet genopbygget en lagerbygning. Lagerhallen er den tidligere Buddinge Trælasthandel. Med de to projekter (Audi i Gladsaxe og trælasten i Buddinge), så man muligheden for at genbruge ”samlesættet” til opførelsen af den nye bygning i Roskilde 🏢
Elementerne og bygningsmaterialerne der indgik i genanvendelses-projektet, står i dag som et vartegn og med dens historie, som LH Hockerups eget hovedkontor på Rønøs Allé i Roskilde. Ved genopbygningen blev bygningen optimeret iht. gældende lov- og brandkrav og blev i samarbejde med en arkitekt, optimeret med køkken-, kontor- og øvrige faciliteter.
Bygningen er for LH Hockerup, et symbol på et af virksomhedens vigtigste mærkesager, som bygger på størst mulig gen-anvendelsesgrad af rene materialer og med respekt for miljøet ♻️👌