BYGHERRE: Vridsløselille Andelsboligforening, afdeling 6 Vest v. / BO-VEST
BYGHERRERÅGIVER: Arkitema Architects K/S
ENTREPRISEFORM: Fagentreprise – Nedrivning
UDFØRT: Juni 2017 – juni 2018
MILJØ: Skimmelsvamp, PCB, bly, asbest, kviksølv, PAH

LH Hockerup udfører i perioden juni 2017 – juni 2018 en gennemgribende renovering af i alt 258 gårdhavehuse i Albertslund Vest, for den almene boligafdeling, Vridsløselille Andelsboligforening, afdeling 6 Vest. Nedrivningsentreprisen omhandler blandt andet komplet indvendig stripning/rydning, nedrivning af lette facader, demontering af vinduer, fuldstændig rydning af krybekældre, nedrivning og skæring af udvendige indgangspartier, samt afpropning og nedrivning af samtlige rør (brugsvands- varme og fjernvarmerør) samt herudover er der foretaget nedrivning og bortskaffelse af samtlige El – installationer.

Udover nedrivning foretages der skimmelsanering, miljøsanering for forekomster af PCB, asbest, Bly, PAH mv. Efter endt asbestsanering, foretages der renbundsprøver af udført arbejde, førend at boligen godkendes og frigives til aflevering.

Grundet omfanget og kompleksiteten af nedrivningsarbejdet, foretages der genhusning af beboerne, imens nedrivningsarbejderne pågår.
Projektet kræver et tæt koordinerende samarbejde med øvrige fagentreprenører på pladsen, for at tidsplan og logistik af de forskellige arbejder overholdes.