I tæt samarbejde med Einar Kornerup A/S er vi i fuld gang med sanerings- og nedrivningsarbejdet på en spændende renoveringsopgave i Pileparken, Søborg.

Projektet omfatter 5 boligblokke i 3 etager – i alt 135 boliger – som står over for en gennemgribende renovering:

– Nye vinduer og ny tagbelægning
– Udvendig efterisolering og ny skalmur
– Sammenlægning af boliger
– Renovering af badeværelser og køkkener
– Totaludskiftning af brugsvand, afløb og el mm.

Beboerne genhuses under arbejdet, så vi kan gå grundigt til værks – og det gør vi, selvfølgelig med fokus på cirkularitet.

I denne sag bliver bl.a. flere køkkener, tagbelægning og vinduer genbrugt – en vigtig del af vores tilgang til ansvarlig nedrivning og materialehåndtering.

Vi er stolte af at være en del af endnu et projekt, hvor fremtidens boliger tager form med omtanke.