Tilbudsberegner til afdeling ØST

Er du interesseret i at blive tilbudsberegner hos en af landets store nedrivning- og miljøsaneringsentreprenører? Og brænder du samtidig for at være en del af en spændende arbejdsplads, der er i konstant udvikling? Så er du måske vores nye kollega!

LH Hockerup A/S søger en tilbudsberegner til vores hovedkontor i afdeling ØST med snarest tiltrædelse.

Vi tilbyder en unik mulighed for at få en hverdag hos en af landets store miljøcertificerede nedrivningsvirksomheder. Her bliver du en del af en uformel kultur i en professionel organisation. Vores hovedkontor er placeret i Roskilde, og vi har også en afdeling i Bjerringbro.

Som tilbudsberegner i LH Hockerup A/S bliver du en del af vores tilbudsteam, som varetager tilbudsforespørgsler fra private og offentlige bygherrer samt hoved/totalentreprenører.


Dine primære arbejdsopgaver:

Vi søger en ambitiøs, selvstændig og ansvarsfuld tilbudsberegner, som har mod på at blive præsenteret for en udfordrende og afvekslende arbejdsdag.

Som tilbudsberegner hos LH Hockerup A/S vil dine arbejdsopgaver spænde bredt, og du er sikker på at blive præsenteret for en række forskellige opgaver, som vil give dig et godt kendskab til nedrivningsbranchen.

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af følgende:   

  • Granskning af udbudsmateriale
  • Deltagelse af diverse besigtigelser i forbindelse med tilbudsafgivning
  • Opmåling af diverse opgaver til brug for tilbudsafgivning
  • Prissætning af nedrivning- og miljøsaneringsopgaver
  • Udarbejde diverse dokumenter i samarbejde med tilbudskoordinatorer, herunder beskrivelser, tidsplaner mv. til brug for tilbudsafgivning eller ved aflevering af prækvalifikation
  • Indhente tilbud fra underleverandører og samarbejdspartnere
  • Kvalitetssikring af tilbudsmateriale
  • Sikre overholdelse af deadlines
  • Deltage i licitationer
  • Opfølgning af afsendte tilbud
  • Projektoverdragelse fra tilbud til produktion, herunder inddragelse af projektleder(e)
  • Kontakt og dialog om opgaveløsning med kunder og samarbejdspartnere
  • Et tæt samarbejde med tilbudsafdelingens tilbudskoordinatorer, herunder videreformidling af informationer

 

Din profil:

Som tilbudsberegner hos LH Hockerup A/S skal du være dynamisk og ambitiøs samt have lyst til at tage ansvar og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet over for. Du vil hurtigt få ansvar for egne opgaver, og du arbejder derfor struktureret og målrettet. Det er vigtigt, at du er mødestabil og kan indgå i teams, da du i tilbudsteamet vil være afhængig af hinandens kompetencer og arbejdskraft. Du kan kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale, samt er fortrolig med Microsoft Office-pakken.

Vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig baggrund eller har erfaring fra lignende stillinger, samt at du evt. har en supplerende uddannelse som bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende.

Derudover ligger vi vægt på, at du som person er/har:

  • Har et godt kendskab til AB92/AB18
  • Målrettet og kvalitetsbevidst
  • Gode kommunikationsevner både i skrift og tale
  • Har gode samarbejdsevner
  • Fleksibel og har mod på nye udfordringer
  • Har en økonomisk sans
  • Struktureret
  • Udadvendt og imødekommende
  • Kørekort til personbil (kørekort B)

Derudover kan det være en fordel, hvis du har kendskab til Sigma og/eller Bluebeam, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder:  

  • Et meget frit og alsidigt job
  • Et team og en organisation med mange års ekspertise og erfaring
  • Gode kollegaer, der altid er klar til sparring og en hjælpende hånd
  • Et uformelt og godt arbejdsmiljø, hvor vi lægger stor vægt på et godt samarbejde
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring

Hvem er vi?

LH Hockerup A/S beskæftiger sig med entreprenøropgaver i alle størrelser indenfor fag-, stor-, hoved- og totalentrepriser. Virksomheden har mere end 40 års erfaring indenfor nedrivning og har i dag mere end 35 funktionærer og omkring 160 mand ansat, der er fordelt på kontor og byggepladser. Herudover råder LH Hockerup over egen afdeling med diamantskæring, som gør virksomheden i stand til at klare de mest komplekse opgaver med partiel nedbrydning, adskillelse af bygningsdele samt totalnedrivning af forskellige karakter. LH Hockerup har afdelinger i Roskilde og Bjerringbro og udfører opgaver i hele landet.

Vi er certificeret efter DNV GL og følger i øvrigt følgende standarder for miljøhåndtering af DS/ISO 14001:2015 og DS/ISO 45001:2018 samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1510.

Hvis du er interesseret i at blive vores nye tilbudsberegner, skal du rette henvendelse til vores tilbudsafdeling på flg. e-mail: tilbud@hockerup.dk – MRK. Tilbudsberegner i emnefelt.

Send en mail, hvor du uddyber, hvorfor du skal være vores nye kollega og fremsend venligst din ansøgning og CV. Vi gennemgår løbende ansøgningerne, og du vil efter ansøgningsfristens udløb modtage et svar fra os, såfremt at vi gerne vil indkalde dig til en samtale – og ellers når stillingen er besat.

Vi glæder os til at høre fra dig!  

LH Hockerup A/S