Kontormedarbejder til Galten

Er du interesseret i at blive kontorassistent i KMA-afdelingen hos en af landets store nedrivnings- og miljøsaneringsentreprenører? Så er du måske vores nye kontorassistent?

Hos LH Hockerup udfører vi alle former for nedrivnings- og miljøsaneringsopgaver og beskæftiger omkring 120 medarbejdere. Vi søger en deltids- eller fuldtidskontorassistent til vores KMA-afdeling med base i vores afdeling VEST, Galten, Midtjylland – med tiltrædelse snarest.

Ansvarsområder og jobbeskrivelse:

Som kontorassistent i afdelingen får du en alsidig arbejdsdag med varierede og spændende arbejdsopgaver, som udvikles hele tiden. Det er vigtigt, du er omstillingsparat og motiveret for hurtigt at sætte dig ind i nye mål, samt kan bidrage til effektiv løsning af opgaverne. Vi søger en ambitiøs, kvalitetsbevidst og ansvarsfuld kontorassistent, som vil være med til at sikre succesfuld udførsel af en række forskellige opgaver. Du vil have ansvar for dine egne områder og arbejdsopgaver, som bl.a. kan omfatte:

  • Anmelde affald/sager til kommunerne og affaldsmodtagere.
  • Anmelde til Arbejdstilsynet samt COWI.
  • Registrering af ulykker/nær-ved hændelser, samt direkte kontakt til AT.
  • Oprettelse, arkivering samt aflevering af kvalitetssikringsmateriale.
  • Registrering af vejesedler.
  • Udarbejde/godkende APV’er.
  • Indhentning af LER oplysninger.
  • Koordinering og planlægning af beboervarsel.
  • Mandskabsregistrering på sagerne.
  • Udarbejdelse af kundetilfredshedsanalyser.
  • Administrativt kontorarbejde.

Din profil:

Som kontorassistent i vores KMA-afdeling skal du være dynamisk, ambitiøs og have lyst til at tage ansvar og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet overfor. Du arbejder struktureret og målrettet og kan agere med mange bolde i luften. Det er vigtigt, at du er mødestabil, da du bliver en vigtig brik i afdelingen. Samtidig er det vigtigt, du kan kommunikere på dansk og engelsk og kan bruge Microsoft Office-pakken

Vi forestiller os, at du har kendskab til nogle af de nævnte arbejdsopgaver, og det vil være en fordel, hvis du har siddet i lignende stilling tidligere. Derudover lægger vi vægt på, at du som person er/har:

  • Kendskab til AB92/AB18 er en fordel
  • Fleksibel og har mod på nye udfordringer
  • Har gode samarbejdsevner
  • God til at koordinere/tilrettelægge og skabe overblik
  • Udadvendt og imødekommende

Vi tilbyder et frit og alsidigt job og en unik mulighed for at få en hverdag hos en af landets store, miljøcertificerede nedrivningsvirksomheder, hvor du bliver en del af en uformel kultur med gode kolleger i en professionel organisation. Løn efter kvalifikationer.

Har du lyst til at være vores nye kontorassistent, skal du sende ansøgning og CV i en mail til: toj@hockerup.dk – MRK. kontorassistent. Fortæl gerne, hvorfor du gerne vil være ansat hos os. Har du spørgsmål så ring til os på tlf. 46365760.

Vi glæder os til at høre fra dig!

LH Hockerup A/S